|
Charlotte Weitze blander i sin fortællestil det eventyrlige med det hverdagsrealistiske, og der opstår på foruroligende vis billeder af menneskers indre rum. Det er et ganske vist meget personligt, men også et meget genkendeligt bud på vores samtid.Kaspars store drøm er at få en rute som landpost. Men Kaspar er albino og tåler ikke lys og solskin. En venlig overordnet finder imidlertid en rute ...
|